Bibelgrupper
De fleste af de voksne og familier som er tilknyttet
Stjær/Galten Indre Mission, er medlem af en lille bibelgruppe, også
kaldet bibelkreds, typisk bestående af 6 - 12 voksne.
Mange synes, at samværet i bibelgrupperne hurtigt bliver
mere åbent og personligt, og dermed kommer til at bidrage
væsentligt til fællesskabsfølelsen i Stjær/Galten Indre Mission.
Samtidig er bibelgruppernes mindre og mere intime fællesskaber en
rigtig god ramme for at dele trosoplevelser og
trosspørgsmål, debattere livsspørgsmål i lyset af
kristendommen, få støtte og forbøn i svære personlige
situationer, og indimellem simpelthen bare hygge.
Bibelgrupperne fungerer meget forskelligt da form og indhold
fuldstændig bestemmes af gruppens medlemmer, men typisk mødes en
bibelgruppe på hverdagsaftenener med 2 - 4 ugers mellemrum, på
skift hos medlemmerne, og typisk er en del af aftenen sat af
til mere eller mindre struktureret at gennemgå et emne med relation
til kristendommen. Mange af bibelgrupperne har derudover andre
aktiviteter, f.eks. familiesøndag med
børneaktiviteter, en weekend i sommerhus eller fejrer Skt.
Hans sammen.
Det er ikke noget krav, at man deltager arrangementerne i
Bethesda - man kan sagtens være med i en af vores
bibelgrupper uden at deltage i vore øvrige aktiviter.
Kontakt bestyrelsen hvis du vil høre mere eller er
interesseret i at være med i en bibelgruppe.
Rettet: Jens Jeppesen, 22/05-11
Oprettet: Jens Jeppesen, 23/09-10