I IM sker dette i et samarbejde mellem præster i Folkekirken og aktive lægfolk.
Teologisk er IM en konservativ bevægelse, men m.h.t. arbejdsformer og aktiviteter er IM en moderne og fremadrettet vækkelsesbevægelse.
I begyndelsen voksede den nye bevægelse ganske stille, men snart tog det fart, og med præsten Vilhelm Beck ved roret voksede missionsarbejdet eksplosivt frem mod århundredskiftet. Det blev hurtigt nødvendigt at bygge egne huse, og ved århundredskiftet var der rejst over 400 missionshuse og antaget næsten 150 indremissionærer.
Væksten i Indre Mission fortsatte frem til 2. verdenskrig. Siden da har den tiltagende sækularisering i samfundet sat sit præg, både på Indre Mission og på resten af det kirkelige arbejde. De seneste år har nye generationer taget over i den gamle bevægelse, som stadig er fuld af liv og kraft.
Det første missionshus, der hed "Bethesda" ligesom det nuværende, lå ved vejen til Storring. Med tiden blev pladsen for trang, og i 1923 besluttedes det at bygge et nyt og større missionshus på en grund overfor Stjær Kirke. Det nye missionshus blev indviet 1. oktober 1923.
I alle årene har missionshuset været ramme om Indre Missions aktiviteter for alle aldersgrupper.
I forhold til Folkekirkens ledelse og medarbejdere ser Indre Mission det bl.a. som sin opgave at fastholde kirken på sit eget grundlag - Guds Ord og den lutherske bekendelse.
Fast mødeaften er fredag kl. 19.30 - ca. 22.00 i missionshuset, Østerbro 6, Stjær.
Nogle uger erstattes fredagsmødet med samling i bibelkredse rundt i omegnen.
Formand: Kristian Lauridsen, Låsbyvej 40, Skanderborg, Tlf. 86 57 73 69,
.